Tofino – strandtur, skiftende vejr og en tur på havnen

Utroligt at vågne til en flot og solrig morgen. Efter den krævende tur til Tofino i går, var det forunderligt at opleve, hvordan den flotte natur er i pagt med det skiftende vejr. Naturen,solskinsvejr, gråvejr og regnbyger er del af magien ved at være her.
Flere af hotellets gæster betragter vejret og naturen som den væsentligste kvalitet ved at være her. Selv Lodgen lægger vægt på det forunderlige vejr ved at stille regnfrakker og gummistøvler til rådighed for dem, der gerne vil trave langs stranden i det omskiftelige vejr.

En anden kvalitet ved stedet er, at de kun serverer økologisk og hjemmelavet mad. Hvem kan sige nej til et morgenbord, hvor der er kvalitet over hele linjen. Det er skønt at sætter tænderne i hjemmebag, der lige er taget ud af ovnen, det løfter stemningen blandt de spisende gæster.

Det samme koncept gentager de til aftensmaden. Der er ikke en egentlig restaurant, men man kan tilmelde sig dagens middag inde kl 16. Og så er der hjemmebagte småkager til aftenkaffen.

Den tilbagelænede holdning som Tofino har, så vi her til morgen hvor et opslag bekendtgjorde, at elselskabet ville lukke for strømmen i hele området mellem kl. 8 og 16.30. Så kl 08.15 var det slut med Internet og lys. En stor lettelse sagde nogen. Her tager ting den nødvendige tid. Som lovet var der lys igen som planlagt. Gad vide hvordan man ville reagere i Hillerød, hvis man gjorde det samme der.

Jette havde fået et tip, at vi skulle gå ned gennem parken med de høje og gamle træer og gå langs den store strand. Helst om formiddagen hvor det var lavvandet. Det skulle være en fin oplevelse, at se de store bølger, mærke vinden og se surferne boltre sig i havet. Så op ad formiddagen og i solskinsvejr tog vi regnfrakkerne på og gav os afsted. Vi kunne lige så godt indstille os på ,at der ville komme nogle byger. Turen på stranden var dejlig, og vi nød at gå i den friske luft i det skiftende vejr.

Hen på eftermiddagen kørte vi en tur til Tofino by, som også er centrum for det lokale fiskeri, og den turistindustri der bærer hovedparten af den lokale økonomi. I receptionen havde de fortalt os, at det var godt at spise hos Jacks som lå på vejen og tæt på byen.

Der spiste vi sent frokost, og fik en Jack Burger og en Club Sandwich. Det er vel overflødigt at komme ind på størrelsen. Men vi kom igennem dem.

Vi har haft en fantastisk dag, hvor vi har været rundt at se den meget specielle og utroligt flotte natur, som er her. Det er et sted der kræver mindst to dages opmærksomhed og gerne flere. Det er et dejligt afslappende sted, hvis man er til flot natur og Tofino vejr.

Tofino – masser af regn og krævende bjergkørsel

Det ser ud til, at vi er på vej ind i en periode med køligere vejr. Skyerne hang tæt og lavt over Whistler, da vi forlod byen i silende regn. I dag skal vi til Tofino på Vancouver Island. Det er en temmelig lang tur med en indlagt sejltur over Georgia strædet. Vi havde regnet med, der ville være en del at kigge på undervejs. Men den tætte regn og de lavthængende skyer gjorde hele turen ned til Squamish og videre til Horseshoe Bay til en trist affære. Der er ellers rigtig mange højtliggende udsigtspunkter langs vejen, så det vil helt sikkert være en drømmetur, når solen skinner.

Vi skulle sejle fra Horseshoe Bay til Nanaimo på Vancouver Island. Så vi var noget spændte på, om vi kunne finde færgelejet. Vi havde en fornemmelse af, at det ville blive lidt besværligt, når vi kom fra Whistler siden. Det skulle vise sig at holde stik. Afmærkning og tilkørslen er temmelig rodet, og det lykkedes da også at tabe tråden lige som vores GPS. Heldigvis fik vi hjælp af en meget venlig mand. Så vi fandt hurtigt, den rigtige vej til færgelejet. Desværre lidt for sent til den planlagte afgang. Så det kostede os to timer ekstra ventetid.

Men midt på eftermiddagen var der plads, så vi kom med. Vi var overrasket over, hvor stor færgen var, og hvor mange passagerer, biler, autocampere og trucks den rummede. Forbavsende meget trafik på den tid af året, der ellers er lavsæson.

De har en WhiteSpot familierestaurant ombord, og er kendt for at servere god mad til overkommelige priser. Så vi fik laks og kylling som en kombineret frokost og aftensmad.

Kvart over fem kørte vi fra borde i Nanaimo, med udsigt til en 200 km lang køretur mod Tofino. En flot og imponerende men lang snørklet og krævende vej. Det blev en ca.3 timer lang køretur i bjergene, hvor det gradvis blev mørkere og vejen smallere. Med op og nedstigninger på 18 procent. Til tider så mørkt og smalt, at vi kun kunne køre 30 km i timen.

Det blev en tur, vi sent vil glemme, men vores GPS viste vejen i mørket. Regnen var stoppet og stjernerne glimtede over os i den friske og klare luft, da vi var fremme. Vi var glade og lettet, da vi forenden af den lange vej kunne parkere foran Middle Beach Lodge, At the Beach.

Hjemmebagte småkager og varm chokolade stod klar til os. Det var lige det, vi trængte til efter en meget lang og krævende rejsedag. Dejligt at falde i søvn til lyden af bølgebruset fra Stillehavet.  

Whistler – en flot, aktiv og levende by

Det støvregnede lidt her til morgen. Men med alt vejr, og især i bjergrige egne skifter det nemt. Hen på formiddagen forsvandt mange af skyerne, og solen kom frem. Ud af vinduet fra vores hotellejlighed kunne vi se, at der var begyndt at komme mange mennesker på gågaden. Så vi gik en tur for at se byen an, kigge på forretninger og hvad der ellers var.

Man får en fornemmelse af at befinde sig i en europæisk alpeby, når man færdes. Der er nok god grund til at holde fast ved den tanke og huske på, at byen fik en renæssance i forbindelse med det Vinter Olympiske og Paralympiske Vinterleje i 2010. Ved den lejlighed blev byen gennemgribende sat i stand, så den i dag er en flot og velfungerende by.

Selv om Whistler er mest kendt som skisportssted, kan vi se at sensommeren også tiltrækker mange, der vil vandre og cykle i de fantastiske bjerge som omgiver byen. Den nærmest summer af mennesker i alle aldre og nationaliteter, Især besøger mange unge fra Australien Whistler, fortalte den unge tjener i hotellets restaurant. Hun kom selv derfra.

I det hele taget er byen livlig og levende at færdes i. Måske fordi de fleste af gaderne er indrettet kun for gående. Det giver en helt speciel stemning, når alle motoriserede køretøjer er væk fra gadebilledet

Vi havde fra første dag lagt mærke til, at der kom mange glade mennesker af begge køn i alle aldre, trækkende med avancerede mountainbikes iført hjelm og udstyr, samt masser af mudder. Men vi kunne ikke se, hvor de kom fra. Så det endte med, at vi gik mod strømmen af mudrede mennesker og fandt ret hurtigt kilden til alle løjerne. Det viste sig, at en af skihejsene var bygget om til at tage både cykler og mennesker med op i Whistler Mountain. Hvor langt de kørte op, fandt vi ikke ud af. Men vi kunne se, når de kom kørende ned af de præparerede baner i et voldsomt tempo. Det var ret sjovt at følge vovehalsene, som næsten alle slap godt fra turen uden af vælte.

Vi havde længe gået og talt om de store canadiske bøffer. Så i aften skulle det være. Det blev til en ”lille bøf” på 240 gram på Ric´s Grill, som hører til hotellet. For de meget sultne var menukortet programsat med kingsize bøffer på 460 gram.