onsdag den 25. september 2013

Vancouver - morgentur i Victoria og besøg i Butchart Gardens

Det er tid at tage tilbage til fastlandet og Vancouver forstaden Richmond, hvor vi skal være den sidste nat, inden vi flyver hjem i morgen.

Men inde vi forlod Victoria, skulle vi lige en tur ud i byen og nyde morgenstemningen, og gå en sidste tur i downtown. Der var et par ting, vi ikke nåede at se på turen i går. I Johnson Street ligger en bagerforretning, som hedder Willie's Bakery & Cafe. Det skulle være byens ældste med rødder tilbage i 1887. Vi havde hørt, at den skulle være noget særligt, så den måtte vi se. Den var imidlertid ikke så nem af finde, og det var først den tredje, vi spurgte, der havde hørt om bageren. Forretningen fandt vi nede ved vippebroen, forenden af Johnson Street. Det viste sig, at være en almindelig bager med et konditori indrettet i gammel klassisk stil. Men sådan er reklame nogen gange.


Vi forlod hotellet og kørte mod Swartz Bay, hvor vi skulle sejle over til Tsawwassen. På vejen besøgte vi Butchart Gardens, som ligger halvvejs mellem Victoria og færgeterminalen. Det er en usædvanlig smuk botanisk have, som er anlagt i og omkring et gammelt stenbrud. Siden starten i 1904 har der på 22 hektar været passet og plejet blomster og træer med enestående dygtighed. Haven fremstår i dag som et eksempel på stor havekunst, året rundt. I sær for blomsterelskere. Men også for dem, der bare godt kan lide noget smukt at se på, er Butchart Gardens et blomsterparadis, med en imponerende havearkitektur.

Færgeturen fra Horseshoe Bay til Nanaimo havde lært os, at komme i god tid og reservere plads. Og vi havde yderlig fået det råd, at komme mindst en time før afgang, selvom man har reservation. Så denne gang var vi velforberedte til overfarten.

Vi forlod Swartz Bay med BC Ferries midt på eftermiddagen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Halvdelen af den knapt 2 timer lange sejltur fra Swartz Bay til Tsawwassen byder på en skærgårdstur, der går i zigzag mellem skovklædte øer og ru klippeskær, så der var nok at se på.

Tilbage på fastlandet skulle vi finde vores hotel i Richmond. Vi viste, at hotellet lå i nærheden af lufthavnen, men præcist hvordan vi skulle finde det, viste vi ikke. Så det var med nogen spænding, at vi satte GPS til at klare opgaven, da vi forlod færgen.

Med GPSéns gebrokne kommandoer som hjælp, fandt vi ubesværet rundt på de stærkt trafikerede veje, og efter ca 40 min. holdt vi foran hotellet. Det var var et mirakel. Vi havde aldrig fundet det så let uden GPSén.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar