søndag den 22. september 2013

Tofino – masser af regn og krævende bjergkørsel

Det ser ud til, at vi er på vej ind i en periode med køligere vejr. Skyerne hang tæt og lavt over Whistler, da vi forlod byen i silende regn. I dag skal vi til Tofino på Vancouver Island. Det er en temmelig lang tur med en indlagt sejltur over Georgia strædet. Vi havde regnet med, der ville være en del at kigge på undervejs. Men den tætte regn og de lavthængende skyer gjorde hele turen ned til Squamish og videre til Horseshoe Bay til en trist affære. Der er ellers rigtig mange højtliggende udsigtspunkter langs vejen, så det vil helt sikkert være en drømmetur, når solen skinner.

Vi skulle sejle fra Horseshoe Bay til NanaimoVancouver Island. Så vi var noget spændte på, om vi kunne finde færgelejet. Vi havde en fornemmelse af, at det ville blive lidt besværligt, når vi kom fra Whistler siden. Det skulle vise sig at holde stik. Afmærkning og tilkørslen er temmelig rodet, og det lykkedes da også at tabe tråden lige som vores GPS. Heldigvis fik vi hjælp af en meget venlig mand. Så vi fandt hurtigt, den rigtige vej til færgelejet. Desværre lidt for sent til den planlagte afgang. Så det kostede os to timer ekstra ventetid.
Men midt på eftermiddagen var der plads, så vi kom med. Vi var overrasket over, hvor stor færgen var, og hvor mange passagerer, biler, autocampere og trucks den rummede. Forbavsende meget trafik på den tid af året, der ellers er lavsæson.

De har en WhiteSpot familierestaurant ombord, og er kendt for at servere god mad til overkommelige priser. Så vi fik laks og kylling som en kombineret frokost og aftensmad.
Kvart over fem kørte vi fra borde i Nanaimo, med udsigt til en 200 km lang køretur mod Tofino. En flot og imponerende men lang snørklet og krævende vej. Det blev en ca.3 timer lang køretur i bjergene, hvor det gradvis blev mørkere og vejen smallere. Med op og nedstigninger på 18 procent. Til tider så mørkt og smalt, at vi kun kunne køre 30 km i timen.

Det blev en tur, vi sent vil glemme, men vores GPS viste vejen i mørket. Regnen var stoppet og stjernerne glimtede over os i den friske og klare luft, da vi var fremme. Vi var glade og lettet, da vi forenden af den lange vej kunne parkere foran Middle Beach Lodge, At the Beach.

Hjemmebagte småkager og varm chokolade stod klar til os. Det var lige det, vi trængte til efter en meget lang og krævende rejsedag. Dejligt at falde i søvn til lyden af bølgebruset fra Stillehavet.  

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar