Vancouver - morgentur i Victoria og besøg i Butchart Gardens

Det er tid at tage tilbage til fastlandet og Vancouver forstaden Richmond, hvor vi skal være den sidste nat, inden vi flyver hjem i morgen.

Men inde vi forlod Victoria, skulle vi lige en tur ud i byen og nyde morgenstemningen, og gå en sidste tur i downtown. Der var et par ting, vi ikke nåede at se på turen i går. I Johnson Street ligger en bagerforretning, som hedder Willie's Bakery & Cafe. Det skulle være byens ældste med rødder tilbage i 1887. Vi havde hørt, at den skulle være noget særligt, så den måtte vi se. Den var imidlertid ikke så nem af finde, og det var først den tredje, vi spurgte, der havde hørt om bageren. Forretningen fandt vi nede ved vippebroen, forenden af Johnson Street. Det viste sig, at være en almindelig bager med et konditori indrettet i gammel klassisk stil. Men sådan er reklame nogen gange.


Vi forlod hotellet og kørte mod Swartz Bay, hvor vi skulle sejle over til Tsawwassen. På vejen besøgte vi Butchart Gardens, som ligger halvvejs mellem Victoria og færgeterminalen. Det er en usædvanlig smuk botanisk have, som er anlagt i og omkring et gammelt stenbrud. Siden starten i 1904 har der på 22 hektar været passet og plejet blomster og træer med enestående dygtighed. Haven fremstår i dag som et eksempel på stor havekunst, året rundt. I sær for blomsterelskere. Men også for dem, der bare godt kan lide noget smukt at se på, er Butchart Gardens et blomsterparadis, med en imponerende havearkitektur.

Færgeturen fra Horseshoe Bay til Nanaimo havde lært os, at komme i god tid og reservere plads. Og vi havde yderlig fået det råd, at komme mindst en time før afgang, selvom man har reservation. Så denne gang var vi velforberedte til overfarten.

Vi forlod Swartz Bay med BC Ferries midt på eftermiddagen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Halvdelen af den knapt 2 timer lange sejltur fra Swartz Bay til Tsawwassen byder på en skærgårdstur, der går i zigzag mellem skovklædte øer og ru klippeskær, så der var nok at se på.

Tilbage på fastlandet skulle vi finde vores hotel i Richmond. Vi viste, at hotellet lå i nærheden af lufthavnen, men præcist hvordan vi skulle finde det, viste vi ikke. Så det var med nogen spænding, at vi satte GPS til at klare opgaven, da vi forlod færgen.

Med GPSéns gebrokne kommandoer som hjælp, fandt vi ubesværet rundt på de stærkt trafikerede veje, og efter ca 40 min. holdt vi foran hotellet. Det var var et mirakel. Vi havde aldrig fundet det så let uden GPSén.

Tofino – masser af regn og krævende bjergkørsel

Det ser ud til, at vi er på vej ind i en periode med køligere vejr. Skyerne hang tæt og lavt over Whistler, da vi forlod byen i silende regn. I dag skal vi til Tofino på Vancouver Island. Det er en temmelig lang tur med en indlagt sejltur over Georgia strædet. Vi havde regnet med, der ville være en del at kigge på undervejs. Men den tætte regn og de lavthængende skyer gjorde hele turen ned til Squamish og videre til Horseshoe Bay til en trist affære. Der er ellers rigtig mange højtliggende udsigtspunkter langs vejen, så det vil helt sikkert være en drømmetur, når solen skinner.

Vi skulle sejle fra Horseshoe Bay til Nanaimo på Vancouver Island. Så vi var noget spændte på, om vi kunne finde færgelejet. Vi havde en fornemmelse af, at det ville blive lidt besværligt, når vi kom fra Whistler siden. Det skulle vise sig at holde stik. Afmærkning og tilkørslen er temmelig rodet, og det lykkedes da også at tabe tråden lige som vores GPS. Heldigvis fik vi hjælp af en meget venlig mand. Så vi fandt hurtigt, den rigtige vej til færgelejet. Desværre lidt for sent til den planlagte afgang. Så det kostede os to timer ekstra ventetid.

Men midt på eftermiddagen var der plads, så vi kom med. Vi var overrasket over, hvor stor færgen var, og hvor mange passagerer, biler, autocampere og trucks den rummede. Forbavsende meget trafik på den tid af året, der ellers er lavsæson.

De har en WhiteSpot familierestaurant ombord, og er kendt for at servere god mad til overkommelige priser. Så vi fik laks og kylling som en kombineret frokost og aftensmad.

Kvart over fem kørte vi fra borde i Nanaimo, med udsigt til en 200 km lang køretur mod Tofino. En flot og imponerende men lang snørklet og krævende vej. Det blev en ca.3 timer lang køretur i bjergene, hvor det gradvis blev mørkere og vejen smallere. Med op og nedstigninger på 18 procent. Til tider så mørkt og smalt, at vi kun kunne køre 30 km i timen.

Det blev en tur, vi sent vil glemme, men vores GPS viste vejen i mørket. Regnen var stoppet og stjernerne glimtede over os i den friske og klare luft, da vi var fremme. Vi var glade og lettet, da vi forenden af den lange vej kunne parkere foran Middle Beach Lodge, At the Beach.

Hjemmebagte småkager og varm chokolade stod klar til os. Det var lige det, vi trængte til efter en meget lang og krævende rejsedag. Dejligt at falde i søvn til lyden af bølgebruset fra Stillehavet.