Viser opslag med etiketten Whistler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Whistler. Vis alle opslag

lørdag den 21. september 2013

Whistler – en flot, aktiv og levende by

Det støvregnede lidt her til morgen. Men med alt vejr, og især i bjergrige egne skifter det nemt. Hen på formiddagen forsvandt mange af skyerne, og solen kom frem. Ud af vinduet fra vores hotellejlighed kunne vi se, at der var begyndt at komme mange mennesker på gågaden. Så vi gik en tur for at se byen an, kigge på forretninger og hvad der ellers var.

Man får en fornemmelse af at befinde sig i en europæisk alpeby, når man færdes. Der er nok god grund til at holde fast ved den tanke og huske på, at byen fik en renæssance i forbindelse med det Vinter Olympiske og Paralympiske Vinterleje i 2010. Ved den lejlighed blev byen gennemgribende sat i stand, så den i dag er en flot og velfungerende by.
Selv om Whistler er mest kendt som skisportssted, kan vi se at sensommeren også tiltrækker mange, der vil vandre og cykle i de fantastiske bjerge som omgiver byen. Den nærmest summer af mennesker i alle aldre og nationaliteter, Især besøger mange unge fra Australien Whistler, fortalte den unge tjener i hotellets restaurant. Hun kom selv derfra.
I det hele taget er byen livlig og levende at færdes i. Måske fordi de fleste af gaderne er indrettet kun for gående. Det giver en helt speciel stemning, når alle motoriserede køretøjer er væk fra gadebilledet

Vi havde fra første dag lagt mærke til, at der kom mange glade mennesker af begge køn i alle aldre, trækkende med avancerede mountainbikes iført hjelm og udstyr, samt masser af mudder. Men vi kunne ikke se, hvor de kom fra. Så det endte med, at vi gik mod strømmen af mudrede mennesker og fandt ret hurtigt kilden til alle løjerne. Det viste sig, at en af skihejsene var bygget om til at tage både cykler og mennesker med op i Whistler Mountain. Hvor langt de kørte op, fandt vi ikke ud af. Men vi kunne se, når de kom kørende ned af de præparerede baner i et voldsomt tempo. Det var ret sjovt at følge vovehalsene, som næsten alle slap godt fra turen uden af vælte.

Vi havde længe gået og talt om de store canadiske bøffer. Så i aften skulle det være. Det blev til en ”lille bøf” på 240 gram på Ric´s Grill, som hører til hotellet. For de meget sultne var menukortet programsat med kingsize bøffer på 460 gram.