onsdag den 25. september 2013

Vancouver - morgentur i Victoria og besøg i Butchart Gardens

Det er tid at tage tilbage til fastlandet og Vancouver forstaden Richmond, hvor vi skal være den sidste nat, inden vi flyver hjem i morgen.

Men inde vi forlod Victoria, skulle vi lige en tur ud i byen og nyde morgenstemningen, og gå en sidste tur i downtown. Der var et par ting, vi ikke nåede at se på turen i går. I Johnson Street ligger en bagerforretning, som hedder Willie's Bakery & Cafe. Det skulle være byens ældste med rødder tilbage i 1887. Vi havde hørt, at den skulle være noget særligt, så den måtte vi se. Den var imidlertid ikke så nem af finde, og det var først den tredje, vi spurgte, der havde hørt om bageren. Forretningen fandt vi nede ved vippebroen, forenden af Johnson Street. Det viste sig, at være en almindelig bager med et konditori indrettet i gammel klassisk stil. Men sådan er reklame nogen gange.


Vi forlod hotellet og kørte mod Swartz Bay, hvor vi skulle sejle over til Tsawwassen. På vejen besøgte vi Butchart Gardens, som ligger halvvejs mellem Victoria og færgeterminalen. Det er en usædvanlig smuk botanisk have, som er anlagt i og omkring et gammelt stenbrud. Siden starten i 1904 har der på 22 hektar været passet og plejet blomster og træer med enestående dygtighed. Haven fremstår i dag som et eksempel på stor havekunst, året rundt. I sær for blomsterelskere. Men også for dem, der bare godt kan lide noget smukt at se på, er Butchart Gardens et blomsterparadis, med en imponerende havearkitektur.

Færgeturen fra Horseshoe Bay til Nanaimo havde lært os, at komme i god tid og reservere plads. Og vi havde yderlig fået det råd, at komme mindst en time før afgang, selvom man har reservation. Så denne gang var vi velforberedte til overfarten.

Vi forlod Swartz Bay med BC Ferries midt på eftermiddagen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Halvdelen af den knapt 2 timer lange sejltur fra Swartz Bay til Tsawwassen byder på en skærgårdstur, der går i zigzag mellem skovklædte øer og ru klippeskær, så der var nok at se på.

Tilbage på fastlandet skulle vi finde vores hotel i Richmond. Vi viste, at hotellet lå i nærheden af lufthavnen, men præcist hvordan vi skulle finde det, viste vi ikke. Så det var med nogen spænding, at vi satte GPS til at klare opgaven, da vi forlod færgen.

Med GPSéns gebrokne kommandoer som hjælp, fandt vi ubesværet rundt på de stærkt trafikerede veje, og efter ca 40 min. holdt vi foran hotellet. Det var var et mirakel. Vi havde aldrig fundet det så let uden GPSén.




tirsdag den 24. september 2013

Victoria – bjørne på laksefangst og turen til den engelske by

Vi var tidligt oppe i dag. Vi regnede med at bruge ca 5 timer til Victoria. Men vores planer måtte ændres, da vi ved morgenbordet fik information om, at der var set sorte bjørne i området. Det var ikke så langt fra, hvor vi boede, og der ville være gode muligheder for at se dem i dag, når de ved tidevandskift, forsøger at fange laks, der trækker op i floden, hvor de holder til.

Da vi ikke havde set bjørne på vores tur, ville det måske være vores sidste chance for at se dette natursceneri. Så da vi forlod Torfino, kørte vi til Ucluelet hvor Thornton Creek Hatchery ligger.
Der var andre, der havde hørt om bjørnene, så vi var ikke alene.


Da vi kom, gik to bjørne allerede nede ved flodbredden og ventede på, at tidevandet skulle skifte, så laksene kunne trække op i floden. Vi var der en times tid, og fik set bjørne på tæt hold, men desværre var der ingen laks, de kunne fange, mens vi var der.

Så gik turen ellers mod Victoria, og med et par pauser undervejs, var vi fremme sidst på eftermiddagen. Vi fik hurtigt tjekket ind på et dejligt hotel, som lå centralt for alt.

Vi havde hørt meget om husbådene og det specielle miljø, som er ved Fishermans Wharf, og at man hos Barb´s kunne få rigtige engelske Fish & Chips. Så vi prøvede en lille portion.

Der fra gik turen langs havnepromenaden, forbi Parlamentet som var flankeret af en meget stor totempæl. Fra Parlamentet passerede vi Royal British Columbia Museum og det fornemme The Empress Hotel, der er kendt for sin tradition med “Afternoon Tea” og et stort kagebord.

Turen fortsatte videre mod downtown for at få en fornemmelse af livet i den utroligt smukke by. På vejen dertil, så vi solen gå ned over havnefronten i et væld af gyldne farver. Desværre for os nåede vi ikke at se så meget af downtown, for her lukker forretningerne, som man gjorde i gamle dage.

Det ville have været dejligt med en dag eller to mere i Victoria, så man rigtig kunne tage byen til sig. Det er en by, der rummer en hel ferie.

Det har været en lang og dejlig dag med mange oplevelser, så vi sluttede af med en super god middag på hotellet.

mandag den 23. september 2013

Tofino – strandtur, skiftende vejr og en tur på havnen

Utroligt at vågne til en flot og solrig morgen. Efter den krævende tur til Tofino i går, var det forunderligt at opleve, hvordan den flotte natur er i pagt med det skiftende vejr. Naturen,solskinsvejr, gråvejr og regnbyger er del af magien ved at være her.
Flere af hotellets gæster betragter vejret og naturen som den væsentligste kvalitet ved at være her. Selv Lodgen lægger vægt på det forunderlige vejr ved at stille regnfrakker og gummistøvler til rådighed for dem, der gerne vil trave langs stranden i det omskiftelige vejr.

En anden kvalitet ved stedet er, at de kun serverer økologisk og hjemmelavet mad. Hvem kan sige nej til et morgenbord, hvor der er kvalitet over hele linjen. Det er skønt at sætter tænderne i hjemmebag, der lige er taget ud af ovnen, det løfter stemningen blandt de spisende gæster.

Det samme koncept gentager de til aftensmaden. Der er ikke en egentlig restaurant, men man kan tilmelde sig dagens middag inde kl 16. Og så er der hjemmebagte småkager til aftenkaffen.

Den tilbagelænede holdning som Tofino har, så vi her til morgen hvor et opslag bekendtgjorde, at elselskabet ville lukke for strømmen i hele området mellem kl. 8 og 16.30. Så kl 08.15 var det slut med Internet og lys. En stor lettelse sagde nogen. Her tager ting den nødvendige tid. Som lovet var der lys igen som planlagt. Gad vide hvordan man ville reagere i Hillerød, hvis man gjorde det samme der.

Jette havde fået et tip, at vi skulle gå ned gennem parken med de høje og gamle træer og gå langs den store strand. Helst om formiddagen hvor det var lavvandet. Det skulle være en fin oplevelse, at se de store bølger, mærke vinden og se surferne boltre sig i havet. Så op ad formiddagen og i solskinsvejr tog vi regnfrakkerne på og gav os afsted. Vi kunne lige så godt indstille os på ,at der ville komme nogle byger. Turen på stranden var dejlig, og vi nød at gå i den friske luft i det skiftende vejr.

Hen på eftermiddagen kørte vi en tur til Tofino by, som også er centrum for det lokale fiskeri, og den turistindustri der bærer hovedparten af den lokale økonomi. I receptionen havde de fortalt os, at det var godt at spise hos Jacks som lå på vejen og tæt på byen.

Der spiste vi sent frokost, og fik en Jack Burger og en Club Sandwich. Det er vel overflødigt at komme ind på størrelsen. Men vi kom igennem dem.

Vi har haft en fantastisk dag, hvor vi har været rundt at se den meget specielle og utroligt flotte natur, som er her. Det er et sted der kræver mindst to dages opmærksomhed og gerne flere. Det er et dejligt afslappende sted, hvis man er til flot natur og Tofino vejr.