Victoria – bjørne på laksefangst og turen til den engelske by

Vi var tidligt oppe i dag. Vi regnede med at bruge ca 5 timer til Victoria. Men vores planer måtte ændres, da vi ved morgenbordet fik information om, at der var set sorte bjørne i området. Det var ikke så langt fra, hvor vi boede, og der ville være gode muligheder for at se dem i dag, når de ved tidevandskift, forsøger at fange laks, der trækker op i floden, hvor de holder til.

Da vi ikke havde set bjørne på vores tur, ville det måske være vores sidste chance for at se dette natursceneri. Så da vi forlod Torfino, kørte vi til Ucluelet hvor Thornton Creek Hatchery ligger.
Der var andre, der havde hørt om bjørnene, så vi var ikke alene.

Da vi kom, gik to bjørne allerede nede ved flodbredden og ventede på, at tidevandet skulle skifte, så laksene kunne trække op i floden. Vi var der en times tid, og fik set bjørne på tæt hold, men desværre var der ingen laks, de kunne fange, mens vi var der.

Så gik turen ellers mod Victoria, og med et par pauser undervejs, var vi fremme sidst på eftermiddagen. Vi fik hurtigt tjekket ind på et dejligt hotel, som lå centralt for alt.

Vi havde hørt meget om husbådene og det specielle miljø, som er ved Fishermans Wharf, og at man hos Barb´s kunne få rigtige engelske Fish & Chips. Så vi prøvede en lille portion.

Der fra gik turen langs havnepromenaden, forbi Parlamentet som var flankeret af en meget stor totempæl. Fra Parlamentet passerede vi Royal British Columbia Museum og det fornemme The Empress Hotel, der er kendt for sin tradition med “Afternoon Tea” og et stort kagebord.

Turen fortsatte videre mod downtown for at få en fornemmelse af livet i den utroligt smukke by. På vejen dertil, så vi solen gå ned over havnefronten i et væld af gyldne farver. Desværre for os nåede vi ikke at se så meget af downtown, for her lukker forretningerne, som man gjorde i gamle dage.

Det ville have været dejligt med en dag eller to mere i Victoria, så man rigtig kunne tage byen til sig. Det er en by, der rummer en hel ferie.

Det har været en lang og dejlig dag med mange oplevelser, så vi sluttede af med en super god middag på hotellet.

Tofino – strandtur, skiftende vejr og en tur på havnen

Utroligt at vågne til en flot og solrig morgen. Efter den krævende tur til Tofino i går, var det forunderligt at opleve, hvordan den flotte natur er i pagt med det skiftende vejr. Naturen,solskinsvejr, gråvejr og regnbyger er del af magien ved at være her.
Flere af hotellets gæster betragter vejret og naturen som den væsentligste kvalitet ved at være her. Selv Lodgen lægger vægt på det forunderlige vejr ved at stille regnfrakker og gummistøvler til rådighed for dem, der gerne vil trave langs stranden i det omskiftelige vejr.

En anden kvalitet ved stedet er, at de kun serverer økologisk og hjemmelavet mad. Hvem kan sige nej til et morgenbord, hvor der er kvalitet over hele linjen. Det er skønt at sætter tænderne i hjemmebag, der lige er taget ud af ovnen, det løfter stemningen blandt de spisende gæster.

Det samme koncept gentager de til aftensmaden. Der er ikke en egentlig restaurant, men man kan tilmelde sig dagens middag inde kl 16. Og så er der hjemmebagte småkager til aftenkaffen.

Den tilbagelænede holdning som Tofino har, så vi her til morgen hvor et opslag bekendtgjorde, at elselskabet ville lukke for strømmen i hele området mellem kl. 8 og 16.30. Så kl 08.15 var det slut med Internet og lys. En stor lettelse sagde nogen. Her tager ting den nødvendige tid. Som lovet var der lys igen som planlagt. Gad vide hvordan man ville reagere i Hillerød, hvis man gjorde det samme der.

Jette havde fået et tip, at vi skulle gå ned gennem parken med de høje og gamle træer og gå langs den store strand. Helst om formiddagen hvor det var lavvandet. Det skulle være en fin oplevelse, at se de store bølger, mærke vinden og se surferne boltre sig i havet. Så op ad formiddagen og i solskinsvejr tog vi regnfrakkerne på og gav os afsted. Vi kunne lige så godt indstille os på ,at der ville komme nogle byger. Turen på stranden var dejlig, og vi nød at gå i den friske luft i det skiftende vejr.

Hen på eftermiddagen kørte vi en tur til Tofino by, som også er centrum for det lokale fiskeri, og den turistindustri der bærer hovedparten af den lokale økonomi. I receptionen havde de fortalt os, at det var godt at spise hos Jacks som lå på vejen og tæt på byen.

Der spiste vi sent frokost, og fik en Jack Burger og en Club Sandwich. Det er vel overflødigt at komme ind på størrelsen. Men vi kom igennem dem.

Vi har haft en fantastisk dag, hvor vi har været rundt at se den meget specielle og utroligt flotte natur, som er her. Det er et sted der kræver mindst to dages opmærksomhed og gerne flere. Det er et dejligt afslappende sted, hvis man er til flot natur og Tofino vejr.

Tofino – masser af regn og krævende bjergkørsel

Det ser ud til, at vi er på vej ind i en periode med køligere vejr. Skyerne hang tæt og lavt over Whistler, da vi forlod byen i silende regn. I dag skal vi til Tofino på Vancouver Island. Det er en temmelig lang tur med en indlagt sejltur over Georgia strædet. Vi havde regnet med, der ville være en del at kigge på undervejs. Men den tætte regn og de lavthængende skyer gjorde hele turen ned til Squamish og videre til Horseshoe Bay til en trist affære. Der er ellers rigtig mange højtliggende udsigtspunkter langs vejen, så det vil helt sikkert være en drømmetur, når solen skinner.

Vi skulle sejle fra Horseshoe Bay til Nanaimo på Vancouver Island. Så vi var noget spændte på, om vi kunne finde færgelejet. Vi havde en fornemmelse af, at det ville blive lidt besværligt, når vi kom fra Whistler siden. Det skulle vise sig at holde stik. Afmærkning og tilkørslen er temmelig rodet, og det lykkedes da også at tabe tråden lige som vores GPS. Heldigvis fik vi hjælp af en meget venlig mand. Så vi fandt hurtigt, den rigtige vej til færgelejet. Desværre lidt for sent til den planlagte afgang. Så det kostede os to timer ekstra ventetid.

Men midt på eftermiddagen var der plads, så vi kom med. Vi var overrasket over, hvor stor færgen var, og hvor mange passagerer, biler, autocampere og trucks den rummede. Forbavsende meget trafik på den tid af året, der ellers er lavsæson.

De har en WhiteSpot familierestaurant ombord, og er kendt for at servere god mad til overkommelige priser. Så vi fik laks og kylling som en kombineret frokost og aftensmad.

Kvart over fem kørte vi fra borde i Nanaimo, med udsigt til en 200 km lang køretur mod Tofino. En flot og imponerende men lang snørklet og krævende vej. Det blev en ca.3 timer lang køretur i bjergene, hvor det gradvis blev mørkere og vejen smallere. Med op og nedstigninger på 18 procent. Til tider så mørkt og smalt, at vi kun kunne køre 30 km i timen.

Det blev en tur, vi sent vil glemme, men vores GPS viste vejen i mørket. Regnen var stoppet og stjernerne glimtede over os i den friske og klare luft, da vi var fremme. Vi var glade og lettet, da vi forenden af den lange vej kunne parkere foran Middle Beach Lodge, At the Beach.

Hjemmebagte småkager og varm chokolade stod klar til os. Det var lige det, vi trængte til efter en meget lang og krævende rejsedag. Dejligt at falde i søvn til lyden af bølgebruset fra Stillehavet.