Viser opslag med etiketten Maligne Lake. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maligne Lake. Vis alle opslag

søndag den 15. september 2013

Jasper - Maligne Lake og Spirit Island

I dag har vi kun et punkt på programmet Vi har valgt at tage en tur til Maligne Lake, som ligger en lille times kørsel fra Jasper. Vejret er perfekt, og søen var nem at finde. Lige uden for Jasper kørte vi over broen til Maligne Lake Road, og fulgte så vejen de næste 38 km gennem et af de mest vildt rige områder i Rocky Mountains. Mange vejskilte advarede mod dyr på vejbanen og lav hastighed. Max 60 km. Vi forventede derfor at se dyr langs vejen, men alt var fredeligt. Vi så ingen spor af dyr.

Maligne Lake er et rekreativt område, som ligger i ca 600 m højde, og der er adgang til mange aktiviteter. Den mest kendte er en rundtur på søen, der varer 1½ time, hvor højdepunktet er et 15 minutters ophold ved den maleriske lille ø "Spirit Island", i sydenden af Maligne Lake. 

Turguiden fortalte, at øen blev kendt, da en amatørfotograf sendte billedet ind til en Kodak fotokonkurrence og vandt første prisen. Som anerkendelse blev billedet forstørret op i et kæmpeformat og placeret på en væg midt i New York's Central Station, hvor det hang i flere perioder. Billedet gav så meget opmærksomhed for Maligne Lake og Spirit Island, at det blev symbolet på ånden i de Canadiske Rocky Mountains. Bådturen rundt i den maleriske sø bedømmes til at være en af de smukkeste i hele Canada.

På turen tilbage fra Spirit Island, fik vi en god forklaring på, hvorfor vi ikke ser vilde dyr og især bjørne, som Canada er så berømt for.

Vores turguide forklarede, at om efteråret har dyrene kun et i hovedet, og det er at spise sig tykke og fede, så de kan klare vinteren. Derfor følger de modningen af bær og rødder, som sker tidligt i de lavt liggende områder, og senere på året højere oppe i bjergene. Så i september er de fleste dyr trukket op i bjergene og væk fra de områder som mennesker færdes i. Derfor ser man dem ikke nu.

Af samme grund bliver mange vandrestier, der går op i bjergene lukket, fordi dyrene har brug for fred til at spise. Især er bjørnene meget aktive, og de bliver farlige, hvis de bliver forstyret. 

Jasper by hører til Jasper National Park og fungerer som et lille servicecenter for alle tilrejsende. Både med bus, tog og bil. Patrica Street er sammen med Connaught Drive de to vigtigste indkøbsgader i Jasper. Byen er meget behagelig at færdes i og ikke så turist præget som Banff, men der er masser af hoteller, souvenirbutikker, gallerier, restauranter, outdoor-butikker. Et par gode supermarkeder er der også.

I morgen begynder turen tilbage mod Vancouver og Vancouver Island.

Jasper By


lørdag den 14. september 2013

Jasper - Icefields Parkway i høj sol

I dag starter turen på en af verdens smukkeste landeveje, Icefields Parkway. Parkvejen slanger sig 232 km gennem dalene mellem sneklædte bjergkæder med gletsjere mod nord gennem de store nationalparker Banff og Jasper . Vejret er fortsat helt forrygende. 10 grader klar og frisk luft, en krystal klar blå himmel og sol.

Vi kørte gennem betalingsanlægget ved titiden, og så kunne vi bare nyde det ene postkort sceneri efter det andet. Det gik ret hurtigt op for os begge, at det ville blive en tur med mange indtryk, og mange ting vi måtte springe over. Men vi lod os overrumple ved Hector Lake hvor Bow River  ligger tæt på bjerget Crowfoot. En helt eventyrlig formiddags stemning hvor bjergene spejlede sig i det blanke farvede vand.

Vi fortsatte videre forbi Payto Lake og ved Saskatchewan Crossing lagde vi mærke til, at løvtræerne langs vejen var begyndt at få efterårsfarver. Hele tiden kunne vi se det ene betagende bjerglandskab efter det andet. Det var næsten for meget. Vi talte om, hvordan det ville have set ud, hvis det havde været køligere og landskabet havde fået et drys sne.

Efter adskillige fotostop på vejen og opstigningen gennem Sunwapta Passet nåede vi midt på dagen frem til Icefield Centret. Centret ligger der hvor Banff og Jasper national park mødes. Det er et stort informationscenter, der fortæller om de store gletsjeres udvikling og klimaets påvirkning af isen.

Fra centret kørte vi med en specialbus ud på gletsjeren Columbia Icefield, for at opleve og se den på nært hold. På den ca. 1½ times tur fortalte chaufføren om, hvordan klimaet de sidste par hundrede år drastisk har påvirket gletsjerens udviklingen. På turen tilbage til centret så vi nogle billeder, der var tager med 100 års mellemrum og viste hvor massivt gletsjeren var svundet ind. Oppe på isen tale vi med et dansk par, der havde været på gletsjeren for fem år siden. De kunne bekræfte de skræmmende store forandringer.

Fra Icefield centret gjorde vi et kort stop ved Tangle Creek for at se vandfaldet, og kort før Jasper var vi inde ved Athabasca vandfaldet, der med øredøvende kraft bringer Athabasca flodens vand videre mod nord og øst mod sine udløb. Desværre har vi endnu ikke set nogen af de mange typer af vilde dyr, som Canada ellers er kendt for. 

Det har været en travl og begivenhedsrig dag med masser af indtryk. Så i morgen sætter vi tempoet ned og tager ud til Maligne Lake.

Athabasca vandfaldet