108 Mile House – en tur på golfbanen og 108 Lake

Vi har stadig det gode vejr med os, så efter vi havde spist morgenmad kiggede, vi lidt rundt i området. Jette havde dagen før set en T-shirt i receptionen og fået oplyst, at der var mere at se på i golfspillernes Proshop. Så formiddagen startede med at se på tøj. Det endte da også med et køb.

Og så ned mod søerne, som hører med til Ressortet. Det er rigtig september vejr, når det er bedst. Natur, frisk luft,spredte skyer og sol. Hvad mere kan man forlange. Det var også dejligt med lidt motion oven på besøget i The Hanger i går aftes.

På vejrudsigten havde vi set, at der måske kom omslag i vejret hen på eftermiddagen. Så det var dejligt, at vi var kommet afsted i god tid. På vores vandretur mødte vi en dame, som vi spurgte tilråds om området og vandrestierne omkring søerne.

Hun var meget hjælpsom og fortalte om stierne, det rige dyreliv og nævnte også, at bjørne for tid til anden besøgte området. Det var derfor, hun altid havde en solid vandrestav med sig, når hun gik tur langs søerne. Jeg tror hun kunne se, at vi blev lidt urolige over den oplysning, for hun tilføjede hurtigt, at der hende bekendt, ikke var nogen bjørne for tiden. Den eneste dyre aktivitet der var nu, kom fra små grupper rådyr, der drev rundt i området. Og så selvfølgelig en solid bestand af canadagæs, som holdt til ved søerne.

Efter turen rundt om søen gik vi tilbage til Ressortet. På vejen så vi en pølsevogn opstillet midt på golfbanen, så trængende spillere kunne få lidt at spise. Vi tog chancen og købte et par canadiske hotdogs. Lidt specielt, men vi syntes, det hørte med til at være her. Og hotdoggen var rigtig god.

Sjovt at stå ved pølsevognen og se golfspillerne køre rundt i deres små golfcaps. Ingen kunne drømme om at gå de 18 huller. Her kører man fra hul til hul. Motion er noget der foregår i fitnesscentret.

Dejligt, at vi nu er kommet så langt i ferien, at vi har tid til at gøre længere ophold, og give os bedre tid til at se os omkring.

100 Mile House –The Fishing Hwy, på vej til guldgraver ruten

Vi sagde farvel til værtsparret på Helmcken Falls Lodge og fortalte dem, at stedet mindede os meget om Norge, hvor vi havde holdt ferie igennem 30 år. Så vi følte os straks hjemme. Meget afslappende, havde vi nyt den friske og kølige luft om morgenen med rimfrost på græsset.

Da vi fortalte dem, at vi skulle videre til 100 Mile House, sagde de, at turen ad Highway 24 var en meget fin tur, og havde fået tilnavnet The Fishing Highway. Vejen fulgte og passerede 100 fiske søer, så der skulle være meget at se på. Det satte vores forventninger lidt i vejret, da vi forlod stedet. 

På vejen ned til Clearwater gjorde vi stop ved Spahats Creek Falls. Stedet har en lige så lang og særpræget historie som de to øvrige vandfald i området, og ligger i et lige så smukt landskab. Især er det spændende, hvordan stedet er dannet gennem millioner af år. Først med vulkansk aktivitet, så med istid og gletsjere og siden hen har vandet langsom slebet sig gennem fjeldet og dannet vandfaldet. 

Inden vi fortsatte mod 100 Mile House, provianterede vi i Clearwater. Vi besøgte supermarkedet og BC Liquor Stores, som er statens vinhandel. Her er udvalget både billigere og større.

Vi havde sat forventningerne højt for turen langs Highway 24. Så da vi svingede ind på ruten, regnede vi med en 200 km lang hyggetur med masser at se på. Men realiteterne var, at der var masser af søer og meget skov, så det var begrænset, hvad man kunne se. Det blev en kedelig lang tur. Det eneste nye vi så var et rådyr, der stod i vejkanten og hyggede sig, da vi passerede Sheridan Lake. Det første firbenede vilde dyr, vi har set på vores tur.

Hen på eftermiddagen var vi fremme ved 100 Mile House. Efter lidt søgen fandt vi frem til 108 Mile Ranch Ressort, som i alt stilhed ligger på en højslette i 946 meter højde med en flot udsigt. På guldgraver ruten til Barkerville.

Vi spiste til aften på The Hanger, som er en restaurant, der hører til stedet. Straks da vi trådte ind af døren, kunne vi mærke, at vi var ude på prærien. Hele lokalet var fyldt med mænd. Der var mandeaften og stemningen var høj. Men de syntes, at det var vældig sjovt at få besøg fra Danmark. Servitricen hed Nicola, men blev af de hærdebrede kaldt for Nik. Og så blev der snakket fiskeri, jagt, ishockey og golf i et væk. Nik fortalte, med det sødeste smil, at hun oprindelig kom fra Holland, og hendes bedste veninde var fra Køge. Jo, der var en fin stemning. Og så fik vi kogt laks som aldrig før. Vi blev hurtigt en del af den gode stemning, og de lokale ville vide, hvordan man sagde goddag og farvel på dansk. Det var en sjov og fin aften.

Clearwater – Dawson Falls and Helmcken Falls

Hele natten pjaskede det ned. Vi kunne høre regnens trommen på taget, og så er det dejligt at at være inde. Heldigvis var regnen forsvundet her til morgen, så vi kunne møde dagen med fint vej. Flot at se morgentågen og de lavthængende skyer over bjergene.

Efter morgenmaden fik vi nogle tips i receptionen, hvor der ville være noget at se. Vi fik udpeget Dawson Falls, Helmcken Falls og udkigstårnet på Green Mountain.

Dawson Falls bliver lokalt omtalt som Clearwaters Niagara vandfald. Vandfaldet ligger knap fem kilometer fra Lodgen, så det tog kun 10 minutter at komme frem. Fra parkeringspladsen er der en vandresti langs Murtle River ned til det sted, der giver den bedste udsigt til vandfaldet.

Regntågen fra vandfaldet giver en dejlig frisk og kølig luft, og det er med til at sætte stemningen på vejen hen til vandfaldet.

Det er forståeligt, at turister lader sig imponere af det spektakulære syn, når vandet over hele flodens bredde knækker i sit fald og buldre ned mod Clearwater River. En hel gruppe japanske fotoentusiaster kom lige efter os ,og vi kunne konstatere, at det ikke var udstyr de manglede. De havde åbenbart en passion for vandfald.

Det næste stop var Helmcken Falls. Vandfaldet ligger fem kilometer længere nede af floden. Lige før Clearwater River. Her samler vandstrømmen sig og falder brat godt 135 meter. Det er et imponerende syn, og man kan godt undre sig over, at dette sceneri har stået på i millioner af år. Det er svært at løsrive sig fra tankerne om, hvordan det hele er opstået. Hele stede efterlader et tidløst perspektiv, når man i fred og ro iagttager sceneriet. Regntågerne der piskes op og danner små skyer, er imponerende at se på, når vandet rammer bunden af kløften.

Vi besluttede, at det var dagens udflugt, men vi tog alligevel op på Green Mountain på turen tilbage til Lodgen. Værtsparret på hotellet havde fortalt os, nærmest som en sidebemærkning, at det var et interessant sted at besøge. Man kan fra udkigstårnet, som ligger i 1017 meters højde se en 360 graders udsigt over hele Wells Gray Provincial Park. Det er et sted som ofte glemmes af turister. Så vi tog turen de fire kilometer op ad den ramponerede vej til topen af Green Mountain, og nød udsigten fra tårnet. Vejret var nogenlunde klart, så vi kunne se det meste.