Viser opslag med etiketten Highway 24. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Highway 24. Vis alle opslag

onsdag den 18. september 2013

100 Mile House –The Fishing Hwy, på vej til guldgraver ruten

Vi sagde farvel til værtsparret på Helmcken Falls Lodge og fortalte dem, at stedet mindede os meget om Norge, hvor vi havde holdt ferie igennem 30 år. Så vi følte os straks hjemme. Meget afslappende, havde vi nyt den friske og kølige luft om morgenen med rimfrost på græsset.

Da vi fortalte dem, at vi skulle videre til 100 Mile House, sagde de, at turen ad Highway 24 var en meget fin tur, og havde fået tilnavnet The Fishing Highway. Vejen fulgte og passerede 100 fiske søer, så der skulle være meget at se på. Det satte vores forventninger lidt i vejret, da vi forlod stedet. 

På vejen ned til Clearwater gjorde vi stop ved Spahats Creek Falls. Stedet har en lige så lang og særpræget historie som de to øvrige vandfald i området, og ligger i et lige så smukt landskab. Især er det spændende, hvordan stedet er dannet gennem millioner af år. Først med vulkansk aktivitet, så med istid og gletsjere og siden hen har vandet langsom slebet sig gennem fjeldet og dannet vandfaldet. 

Inden vi fortsatte mod 100 Mile House, provianterede vi i Clearwater. Vi besøgte supermarkedet og BC Liquor Stores, som er statens vinhandel. Her er udvalget både billigere og større.

Vi havde sat forventningerne højt for turen langs Highway 24. Så da vi svingede ind på ruten, regnede vi med en 200 km lang hyggetur med masser at se på. Men realiteterne var, at der var masser af søer og meget skov, så det var begrænset, hvad man kunne se. Det blev en kedelig lang tur. Det eneste nye vi så var et rådyr, der stod i vejkanten og hyggede sig, da vi passerede Sheridan Lake. Det første firbenede vilde dyr, vi har set på vores tur.

Hen på eftermiddagen var vi fremme ved 100 Mile House. Efter lidt søgen fandt vi frem til 108 Mile Ranch Ressort, som i alt stilhed ligger på en højslette i 946 meter højde med en flot udsigt. På guldgraver ruten til Barkerville.

Vi spiste til aften på The Hanger, som er en restaurant, der hører til stedet. Straks da vi trådte ind af døren, kunne vi mærke, at vi var ude på prærien. Hele lokalet var fyldt med mænd. Der var mandeaften og stemningen var høj. Men de syntes, at det var vældig sjovt at få besøg fra Danmark. Servitricen hed Nicola, men blev af de hærdebrede kaldt for Nik. Og så blev der snakket fiskeri, jagt, ishockey og golf i et væk. Nik fortalte, med det sødeste smil, at hun oprindelig kom fra Holland, og hendes bedste veninde var fra Køge. Jo, der var en fin stemning. Og så fik vi kogt laks som aldrig før. Vi blev hurtigt en del af den gode stemning, og de lokale ville vide, hvordan man sagde goddag og farvel på dansk. Det var en sjov og fin aften.