Viser opslag med etiketten Lake Ontario. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lake Ontario. Vis alle opslag

torsdag den 26. september 2013

Vancouver - Richmond - Airport - så går det hjemad

Lidt i seks og med fem minutters intervaller, ruskede rejsevækkeuret, mobiltelefonens alarm og hotellets morgenvækning liv i os. Vi havde lidt rejsefeber, for der var så mange ting, der skulle klappe den sidste dag. Vi havde pakket kufferten, inden vi gik i seng, så starten på dagen skulle blive så rolig som muligt. I hotellets restaurant var der allerede travlhed, vi kunne fornemme, at personalets stress niveau var på vej op. Men som altid fik vi ret hurtigt anvist et bord, så vi kunne gå i gang med den traditionelle ”continental breakfast”. Vi havde også forberedt os på en meget lang rejse dag.

Lige fra vi hentede vores lejebil hos AVIS i Vancouver, har vi været usikre på, hvordan og hvor vi skulle aflevere den i lufthavnen. Selvom vi gjorde os store anstrengelser for at få en brugbar beskrivelse, da vi hentede bilen, var det eneste svar, at vi bare skulle ”drive the Grant McConachie Way and follow the sign Car Rental Return”. Han fastholdt, at det var nemt, og det var det nærmeste, han kunne komme. En lille skitse ville have gjort underværker på det tidspunkt. Men vi skød det fra os. Det skulle nok gå. Turen var lige begyndt.

Men nu stod vi her, og bilen skulle afleveres om mindre end to timer, og der var rigtig mange veje. Men vi fik uventet hjælp af en medarbejder, som koordinerede hotellets bustransport til lufthavnen. Han kunne godt se, at vi var noget usikre på, hvordan vi skulle finde frem til AVIS i lufthavnen. Hans løsning var simpel, for han foreslog, at vi fulgte efter en af busserne, og når vi så de blå skilte med ”Car Rental Return,” skulle vi bare følge dem.

Det viste sig at være meget enkelt, og efter fem minutters kørsel, var vi ude på Grant McConachie Way på vej mod lufthavnes parkeringsanlæg. Chrysleren bliv vemodigt afleveret i parkeringskælderen, hvor to venlige AVIS medarbejdere tog imod os. Den bliv afleveret rettidigt, og med deres hjælp, var vi på vej mod afgangshallen.

Vancouver Internationale lufthavn er rigtig stor. Så det tager lidt tid at finde rundt. Men vi var i god tid, og vi fik afleveret vores bagage og udleveret boardingkort til rejsen. Det er en fascinerende oplevelse, at træde ind i et multikulturelt rejsemiljø. En kakofoni af mennesker ”på vej” til et eller andet sted i verden. Koordineret af afgangshalens mange gates, der sømløst leder rejsende på rette vej. Gates fyldt med forretninger, der i overflod udbyder varer, man ikke har brug for. Som fx en forretning der havde specialiseret sig i, at sælge højhælet sko fremstillet af chokolade.

Der var afgang til Toronto kl 12.00 med Air Canada. En indenrigs flyvetur på fire en halv time ventede os. Det er som fra København til Las Palmas på Gran Canaria. Canada er verdens andet største land. Vi købte nogle sandwich hos Starbucks i lufthavnen, så vi havde lidt at spise på flyveturen. Vi havde hørt, at der ikke var meget at købe ombord, men rødvin havde de heldigvis.

På vores rejse rundt i Britisk Columbia og Alberta mødte vi kun nogle få danskere. Og dem vi hilste på var over for at besøge familie. Vi mødte ingen, der kun var der for fornøjelse og oplevelse. På flyet til Toronto mødte vi fx en dansk emigrant – han var læge i Toronto og boede ved Lake Ontario. Han var kommet til Canada som 13 årig sammen med sine forældre. Vi kunne se, han var glad for at møde nogen, han kunne tale dansk med, hvilket han gjorde perfekt. Han fortalte, at han stadig havde venner og familie i Danmark. Det lød som om, han var faldet godt til, og havde et godt liv i Canada.

Forbavsende så hurtigt tiden gik på flyvningen fra Vancouver til Toronto. Det var dejligt at have et afbræk i rejsen på halvanden time, før vi skulle videre. Og så havde vi allerede lagt tre tidszoner bag os.

Vi fortsatte vores rejse og forlod Toronto planmæssigt til København. En flyvetur på 7 timer og 40 min. Som på alle oversøiske flyvninger havde Air Canada en god forplejning og en meget fin service på hele turen. Så turen gik lige så stille og roligt med at spise, slappe af, læse og se film. Uret blev stillet om til dansk tid. På den indbyggede skærm i ryglænet kunne vi følge vores færd. Forbi sydspidsen af Grønland, videre hen over det nordlige England og det sidste stykke ind over Danmark.

Dagslyset og solen gjorde sit til, at det blev en dejlig dag. Klokken 10.45 tog vores Airbus 330 - 300 fat i landingsbanen i en let glidende bevægelse i Kastrup. Kort efter gik vi ind i gaten, der førte os til ankomsthallen, paskontrollen og bagagebåndet.

Dejligt at være hjemme igen. Vi kunne se, at Danmark havde forberedt en flot dansk sensommerdag. Vi fik hurtigt bagagen og forlod lufthavnen. Efter en time med regional og S-tog var vi på Hillerød station, og taxa kørte os de sidste kilometer. En lang rejse og en fantastisk tur rundt i det vestlige Canada var slut. Vi var hjemme. Alt var gået som planlagt og mere til. Vi har fået mange dejlige oplevelser til vores samling af ekstraordinære minder.

Nu er det tid til at reflektere og glæde sig over de indtryk, vi har fået på rejsen rundt i dette fantastiske og storslåede land. Hvor alt er i overstørrelse, og der ind imellem er 80 km ned til supermarkedet, og en villavej nemt kan være 35 km lang. Og hvor et normalt hotelværelse har to 4 kvadratmeter store dobbeltsenge med otte hovedpuder.

Vi har ikke sovet de sidste 30 timer. Et døgn er lagt til , og nu er det fredag den 27. september. Så vi trænger til at få lagt de 9 tidszoner og tidsforskellen bag os, så vi kan få hvilet ud. I vores rejseplan står der, at det tager et døgn for hver tidszone, så om en god uge, er vi friske igen. Så kan vi begynde at planlægge nye eventyr, mens vi ser solen gå ned over Frederiksborg Slot og Hillerød by.