mandag den 9. september 2013

Penticton - grøntsager, masser af frugt og vin

Vi vågnede tidligt. Underligt så lang tid det tager at blive flyveturen og tidsforskellen kvit. Heldigvis gør det ikke noget, når man vågner til et fantastik flot vejr med udsigt til 26-28 grader hen på eftermiddagen. Vi fik hurtigt pakket og spist lidt morgenmad, indkøbt i det lokale
supermarked  ”Coopers Foods”. En lille fiks forretning på størrelse med en fodboldbane hvor alle varegrupper kun leveres i størrelse ”Kingsize”.

Midt på formiddagen var vi klar til at tage af sted.Vi kørte mod Hope, det var svært at overtale vores GPS, til at køre den vej vi gerne ville gennem Manning Provincial Park, men det lykkedes dog. Parken har en smuk natur,  og der er meget at se på. Manning Provincial Park er en oase af skovklædte bjerge, dybe dale, søer og floder og ligger i hjertet af Cascade-bjergene. De smukke bjerge giver minder om det flotte landskab som både Norge og Sverige kan præstere i det nordlige Scandinavien. Dog uden det meget flotte firesporede vejnet, som bugter sig gennem terrænet, og gør det hele nemt tilgængelig.

I Princeton gjorde vi et kort ophold og spise lidt frokost og nød det fine vejr. Også her var der et Coopers supermarked. Vi måtte lige ind og opleve den overdådighed som markedet repræsenterer.

Vi fortsatte gennen Manning provinspark og videre mod øst, hvor vi kørte gennem Keremeos, der især er kendt for sin overdådige grøntsags og frugtproduktion.

Et stop ved en af de mange handelsboder der ligger langs vejen er et must. Vi kunne ikke lade være med at købe nogle super lækre ferskener.

Turen gik videre mod nord, forbi Skaha Lake frem til Penticton, som var dagens mål. Byen ligger smukt klemt inde på en landtunge mellem Skaha og Okanagan-søerne. Vi fandt nemt hotel Ramada og blev hurtigt og hjælpsomt installeret i et dejligt hotelværelse med flot balkon.

Efter et hurtigt bad, fik vi bestilt en pizza med røget laks i hotellets restaurant og købt en flaske vin i den lokale vinhandel. Vinhandleren anbefalede en Marechal Foch fra Lang Vineyard årgang 2012, som dyrkes nær ved den berømte Lake Okanagan.

Vinen var en oplevelse. Og med den og pizzaen rundede vi dagen af på vores balkon, medens solen forsvandt bag bjergene. Vejrudsigten for i morgen lover op til 30 grader. Sådan vil det vil fortsætte resten af ugen, helt utroligt.

1 kommentar:

  1. Great post. I have to appreciate your post & content flow. I found this post will be very useful for readers. Keep Posting useful posts like this. Get in touch with us via our websites pure veg north indian restaurants | bengali sweets online

    SvarSlet