Revelstoke - Smuk natur og jernbaneskinner

Vi sagde farvel til Printicton i det flotteste vejr og forlod British Columbias frugtkurv og centrum for den sydlige del af Okanagan Valleys vinproduktion. Dagens tur skulle følge vinruten hele vejen til Revelstoke, og det tegnede godt i det flotte vej.

Fra Penticton kørte via vestsiden af Okanagan Lake til Kelowna. Overalt kunne vi se vinmarker og store områder med frugttræer og en helt igennem smuk natur.

I Vernon besøgte vi byens turist informations center, og fik nogle tips om hvor vi kunne finde blomsteruret i Polsons Park. Blomsteruret er efter sigende det eneste, der findes i Canada. Vi fik både den information vi søgte, og yderligere tips om hvor vi med fordel kunne købe frisk frugt og lokalt fremstillet vin til gode priser. Som en lille sjov detalje mødte vi på informations centret en Dansk-Canadier, som oprindelig kom fra Gentofte og syntes, at det var morsomt at møde nogle gamle landsmænd.

Lidt uden for Vernon fik Jette lyst til at køre Chrysleren. Så efter et par rundture på en parkeringsplads i nærheden af et frugt marked, lærte Jette at køre med automatgear. Det gik i fin stil ,og derefter kørte Jette resten af turen videre nordpå forbi de store ferskvandssøer ved Salmon Arm. Her lagde vi mærke til de mange husbådene, som det er populært at sejle med på de store søer.

Mellem Salmon Arm og Revelstoke ligger Craigllachie hvor den sidste togskinne blev lagt, og det sidste søm hamret i den 7. november 1885 i det 4.800 km skinnenet, der gik fra øst til vest og bandt Canada sammen fra kyst til kyst. Jernbanen er stadig rygraden i Canadas landsdækkende transportsystem og en væsentlig del af landets sjæl og historie. Canadian Pacific Railway repræsenterer et helt specielt og imponerende afsnit i canadisk historie.

Vi havde dagen igennem taget den med ro og først hen på eftermiddagen, nåede vi frem til The Sutton Place Hotel som ligger op til Mount Revelstoke National Park, hvor vi skulle overnatte. Også i dag løb vi ind i en blind vinkel med GPSén, men ved at kigge ud ad vinduet fandt vi hotellet. Meget flot og moderne skisportshotel, der også bruges i sommerperioden.

Penticton - grøntsager, masser af frugt og vin

Vi vågnede tidligt. Underligt så lang tid det tager at blive flyveturen og tidsforskellen kvit. Heldigvis gør det ikke noget, når man vågner til et fantastik flot vejr med udsigt til 26-28 grader hen på eftermiddagen. Vi fik hurtigt pakket og spist lidt morgenmad, indkøbt i det lokale

supermarked  ”Coopers Foods”. En lille fiks forretning på størrelse med en fodboldbane hvor alle varegrupper kun leveres i størrelse ”Kingsize”.

Midt på formiddagen var vi klar til at tage af sted.Vi kørte mod Hope, det var svært at overtale vores GPS, til at køre den vej vi gerne ville gennem Manning Provincial Park, men det lykkedes dog. Parken har en smuk natur,  og der er meget at se på. Manning Provincial Park er en oase af skovklædte bjerge, dybe dale, søer og floder og ligger i hjertet af Cascade-bjergene. De smukke bjerge giver minder om det flotte landskab som både Norge og Sverige kan præstere i det nordlige Scandinavien. Dog uden det meget flotte firesporede vejnet, som bugter sig gennem terrænet, og gør det hele nemt tilgængelig.

I Princeton gjorde vi et kort ophold og spise lidt frokost og nød det fine vejr. Også her var der et Coopers supermarked. Vi måtte lige ind og opleve den overdådighed som markedet repræsenterer.

Vi fortsatte gennen Manning provinspark og videre mod øst, hvor vi kørte gennem Keremeos, der især er kendt for sin overdådige grøntsags og frugtproduktion.

Et stop ved en af de mange handelsboder der ligger langs vejen er et must. Vi kunne ikke lade være med at købe nogle super lækre ferskener.

Turen gik videre mod nord, forbi Skaha Lake frem til Penticton, som var dagens mål. Byen ligger smukt klemt inde på en landtunge mellem Skaha og Okanagan-søerne. Vi fandt nemt hotel Ramada og blev hurtigt og hjælpsomt installeret i et dejligt hotelværelse med flot balkon.

Efter et hurtigt bad, fik vi bestilt en pizza med røget laks i hotellets restaurant og købt en flaske vin i den lokale vinhandel. Vinhandleren anbefalede en Marechal Foch fra Lang Vineyard årgang 2012, som dyrkes nær ved den berømte Lake Okanagan.

Vinen var en oplevelse. Og med den og pizzaen rundede vi dagen af på vores balkon, medens solen forsvandt bag bjergene. Vejrudsigten for i morgen lover op til 30 grader. Sådan vil det vil fortsætte resten af ugen, helt utroligt.

Chillewack og sportsfiskerne

I dag forlader vi Vancouver for at komme i gang med køreturen. Vi er lidt spændte på, at se hvilken bil vi får udleveret hos AVIS. Hjemmefra har vi bestilt en fuld size bil, men vi har ikke fået oplyst hvilken model. Det viste sig af være en spritny Chrysler 300, top moderne luksusbil. Efter vi havde klaret det formelle, fik vi nøglerne og blev vist ned i en 8 etager dyb parkeringskælder.

Det var lidt af en udfordring at komme i gang med at at køre en top moderne luksusbil. Men det gik fint, og uden besvær kom vi op af parkeringskælderen og kørte ud af byen. Heldigt for os er det søndag i dag, og der er derfor ikke særlig meget trafik i Vancouver.

Men ret hurtig efter vi var kommet ud af bymidten, kom vi ind i et område med omfattende vejarbejde og masser af biler. Det havde vi fornøjelse af stort set hele vejen til Chilliwack hvor vores GPS hjalp os gennem det flade landskab. Samme landskab som Fraiser River også passerer på sin vej mod Vancouver og Stillehavet.

Vi var kørt tidligt fra byen, og da turen var kort var vi allerede i Chilliwack omkring middagstid. Det var for tidligt at tjekke ind på hotellet, så vi benyttede lejligheden til at få lidt at drikke og spise på den lokale Starbuck.

Da formålet med at passere Chilliwack var at se det berømte laksefiskeri i Chilliwack River og Vedder River, var vi  interesseret i at komme ned til fiskeområdet hurtigt.

Fiskeriet starter hvert år i begyndelsen af september og fortsætter langt ind i oktober. Det er efter sigende en fest at deltage i dette fiskeri, og selvom det er tidligt på sæsonen, kunne det jo være, at nogle af sportsfiskerne havde heldet med sig.

Med noget besvær fandt vi vejen til diget som giver adgang til et af de mest attraktive fiskeområder mellem Vedder Crossing og Vedder Bridge. Der var mange sportsfiskere, men tilsyneladende ingen fisk. Ærgerligt at vi ikke fik set nogle af de store fisk blive landet.

Så efter en god lang tur på diget i det flotte solskinsvejr tog vi hjem til hotellet for at tjekke ind. Dejligt at være på landet og kunne slappe af igen. Vejrudsigten ser rigtig lovende ud, så vi håber, at der bliver meget at se på de næste par dage.