The Fairmont Banff Springs og Sulphur Mountain

Vi har nu været på tur en uge, og tempoet vi bevæger os frem med, kan godt mærkes. Så i dag har vi bare slappet af og taget den med ro. Banff er en rigtig turist by, der besøges af mennesker fra hele verden. Selv dansk kan vi høre, når vi går på gaden. Som en lille sjovt eksempel, henvendte

Jette sig til en gruppe personer for at få et tip i hvilken retning vores hotellejlighed lå. Spørgsmålet fik personerne til at tale dansk med hinanden, og så kunne Jette muntert foreslå at alle talte dansk. Det gjorde det hele lidt nemmere.

Men eftermiddagen i dag gik med at køre en tur ned til udsigtspunktet Surprice Corner og se det berømte hotel The Fairmont Banff Springs. Det ligger lige overfor. Det er et enormt hotel, som har en hundredårig meget farverig historie bag sig, forankret i Canadian Pacific Railway.

Hotellet ligner nærmest et gammelt slot, og kunne fint være en kullise for en Harry Potter historie. Folk valgfarter hertil for at opleve den særprægede stemningen som omgiver hotellet, og for at bo på et af hotellets 700 værelser. Efter sigende er hotellet fuldt booked hele året, og det er tæt på en umulig opgave at komme i betragtning til en overnatning. Vi tog lige en tur over til hotellet på den anden side af Bow River, for at se det på nærmere hold. I sandhed et kæmpehotel.

Eftermiddagen var også sat af til en tur med svævebanen de 2281 meter op til toppen af bjerget Sulphur Mountain. Turen op og ned tager ca. 10 minutter hver vej. Fra gondolen har man et fantastisk udsyn ud over hele Banff. Toppen af bjerget har tidligere været observationspost for meteorologisk forskning. Men i dag er det et enestående sted at tage hen, hvis man vil se området lidt fra oven. Der er meget at se. Især når vejret er som i dag med bragende solskin. Og for dem som gerne vil vandre, er der en godt 8 km. sti ned til byen.

Svovlbjerget (Sulphur Mountain) er dog mest berømt for sine varme kilder, som var grundlaget for opbygningen af byen Banff. I dag er det sat lidt mere i system, og for omkring $10 er der adgang til en dukket i det 38-39 grader varme vand. Vi lod os dog ikke friste, for vi syntes, vi havde det rigelig varmt.

Efter turen på bjerget, kørte vi ned til byen for at handle i det lokale supermarked. Vi synes, at den canadiske mad generelt er meget fed, salt og sød. Så nu vil vi lave noget selv, da vi har en fuldt udstyret lejlighed i to plan med alt, hvad der skal til, inklusive to badeværelser og to kingsize senge. Alt er bare overdrevet stort her.

I morgen køre vi videre til Lake Louise ad Bow Vally Parkway. Det bliver spændende, om vi får kontakt med nogle af Canadas vilde dyr.

Banff - endeløse smukke naturparker

Vi forlader Revelstoke i det flotteste septembervejr, man kan forestille sig. Ikke en sky på himlen og med en vejrudsigt der lover 24-25 grader midt på eftermiddagen.
Turen i dag går gennem tre nationalparker, Mount Revelstoke National Park, Glacier National Park og Yoho National Park. Alle tre slynger sig om Trans Canada Highway som vi følger hele vejen til Banff. Allerede da vi kørte ud af Revelstoke, blev det klart for os, at vi måtte vælge nogle få ting at se.

Der var simpelthen så meget natur som i kraft af det utroligt flotte vejr viste sig fra sin aller flotteste side. Det bedste vi kunne, var at sætte Chrysleren på autopilot og så glide gennem naturen og det betagende bjerglandskab. Bare suge indtryk til sig og forevige nogle af postkortsenerierne som digitale billeder taget gennem bilens frontrude.

Vi gjorde et kort stop i Rogers Pass Discovery Centre, der ligger midt i Glacier National Park og som fortæller om alle de udfordringer der gennem tiden har været med at holde den del af HWY1 åben hele vinteren igennem. Enorme snemængder falder der her om vinteren og skaber de gletchere, som området er kendt for. Selvom de nu ser noget slidte ud. Måske er det virkningen af klimaforandringerne som viser sig her. Efter Roger Pass skiftede vi tidszone, og vi måtte stille uret en time frem. Heldigvis får vi timen tilbage, når vi igen køre mod vest igen.

Næste stop blev i Yoho National Park. I en lille by, Fields, med kun 200 indbyggere, købte vi vores vores adgangsbillet til Nationalparkerne i Rocky Mountains. Vi havde regnet med at købe et årspas, men det viste sig, at det bedre kunne betale sig at købe en femdagsbillet med senior rabat. Og så gik turen af en fin vej ind til Emerald Lake, som

ligger godt 11 km inde i fjeldet. En perle af en sø med det smaragd grønne søvand. Meget flot og smukt område og med god grund kaldt perlen af søer i Rocky Mountains. Hele området er opslugt af en betagende fred og ro i et fotografisk landskab.

På vejen tilbage gjorde vi et kort ophold ved Natural Bridge, for at se hvordan bjerget har dannet en naturlig bro over floden Kicking Horse River, som med voldsom kraft passerer området.


Hen på eftermiddagen gjorde vi et kort ophold i en lille by der hedder Golden for at proviantere. Vi var så naive at tro, vi kunne købe lidt mad på en tankstation. Men nej. Der var kun chips og andet junkfood, så vi måtte klares os med noget brød og bananaer, som vi havde med. Men som de sagde, der er kun 80 km til det nærmeste supermarked, og det var jo ingen vej.

Naturen fortsatte sit skønmaleri det sidste stykke vej til Banff. Vi havde besluttet at køre ad HWY1 fra Lake Louise til Banff, for når vi om et par dage skal køre mod nord, vil vi tage den gamle hovedvej Bow Vally Parkway. En fin tur med gode muligheder for at se nogle af Canadas vilde dyr.

Revelstoke - Smuk natur og jernbaneskinner

Vi sagde farvel til Printicton i det flotteste vejr og forlod British Columbias frugtkurv og centrum for den sydlige del af Okanagan Valleys vinproduktion. Dagens tur skulle følge vinruten hele vejen til Revelstoke, og det tegnede godt i det flotte vej.

Fra Penticton kørte via vestsiden af Okanagan Lake til Kelowna. Overalt kunne vi se vinmarker og store områder med frugttræer og en helt igennem smuk natur.

I Vernon besøgte vi byens turist informations center, og fik nogle tips om hvor vi kunne finde blomsteruret i Polsons Park. Blomsteruret er efter sigende det eneste, der findes i Canada. Vi fik både den information vi søgte, og yderligere tips om hvor vi med fordel kunne købe frisk frugt og lokalt fremstillet vin til gode priser. Som en lille sjov detalje mødte vi på informations centret en Dansk-Canadier, som oprindelig kom fra Gentofte og syntes, at det var morsomt at møde nogle gamle landsmænd.

Lidt uden for Vernon fik Jette lyst til at køre Chrysleren. Så efter et par rundture på en parkeringsplads i nærheden af et frugt marked, lærte Jette at køre med automatgear. Det gik i fin stil ,og derefter kørte Jette resten af turen videre nordpå forbi de store ferskvandssøer ved Salmon Arm. Her lagde vi mærke til de mange husbådene, som det er populært at sejle med på de store søer.

Mellem Salmon Arm og Revelstoke ligger Craigllachie hvor den sidste togskinne blev lagt, og det sidste søm hamret i den 7. november 1885 i det 4.800 km skinnenet, der gik fra øst til vest og bandt Canada sammen fra kyst til kyst. Jernbanen er stadig rygraden i Canadas landsdækkende transportsystem og en væsentlig del af landets sjæl og historie. Canadian Pacific Railway repræsenterer et helt specielt og imponerende afsnit i canadisk historie.

Vi havde dagen igennem taget den med ro og først hen på eftermiddagen, nåede vi frem til The Sutton Place Hotel som ligger op til Mount Revelstoke National Park, hvor vi skulle overnatte. Også i dag løb vi ind i en blind vinkel med GPSén, men ved at kigge ud ad vinduet fandt vi hotellet. Meget flot og moderne skisportshotel, der også bruges i sommerperioden.